Samarbejdet med Herstedvester og Herstedøster Skole

SAMARBEJDET MED HERSTEDVESTER OG HERSTEDØSTER SKOLE
 

Albertslund Bibliotek, Herstedøster- og Herstedvester Skole imødekommer nu ønsket om at kunne hente og aflevere biblioteksmaterialer i det område, som lokalbibliotekerne på Stensmosegård og i Trippendalscentret tidligere dækkede.

Fra 10. januar 2011 åbner skolebibliotekerne på Herstedøster og Herstedvester Skole for afhentning af reserverede materialer og aflevering af materialer, der skal retur til Albertslund Bibliotek.
Skolebibliotekerne er åbne alle skoledage klokken 8.30 – 14.00.

Allerede når bibliotekets materialer reserveres, vælger man, hvor man senere ønsker at hente dem. Og nu er der altså fire steder at vælge imellem: Hovedbiblioteket, Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, Herstedøster Skole eller Herstedvester Skole.

Biblioteket giver besked, når materialerne er klar til afhentning. Hvis biblioteket har fået lånerens mobilnummer eller mailadresse sendes en sms eller mail. Det
er den hurtigste måde, at få besked på.

Er en af skolerne valgt som afhentningssted, kan den ”forseglede” pose afhentes mod forevisning af legitimation. På skolebibliotekerne er der også aflåste kasser, så man kan aflevere materialerne igen. Man behøver dog ikke aflevere samme sted, som materialerne er hentet.

<!-- /node-inner, /node -->