18. december, 2008 af Tina
Årets bedste musik

Her er min liste over årets bedste albums. En blanding af udgivelser, jeg er blevet ved med at vende tilbage til gennem året og nogle, jeg netop har opdaget. De to første på listen er decideret fremragende albums, de øvrige vil jeg betegne som gode. Hæng dig ikke for meget i rækkefølgen, den afhænger af humøret på dagen.
Hvad kan man bruge alle årets-bedste-listerne til? Alle laver dem og placeringerne bliver let lidt tilfældige. Jeg tilstår! Går altid og glæder mig lidt til tidspunktet, hvor listerne offentliggøres. Indrømmet, det kan godt gå hen og blive en smule trivielt, når man har læst en håndfuld eller to, og mange af de samme albums gentages fra liste til liste, men det er spændende at holde øje med overraskelserne. Grupper, man ikke tidligere har hørt om eller måske i første omgang har sorteret fra i den store mængde af musik, der udgives i løbet af et år. En gang i mellem falder man over noget rigtig spændende, f.eks. har jeg fundet ud af, at jeg må have fat i Flying Lotus’ Los Angeles efter at have set Sørens liste og læst andre meget positive omtaler.
Hvad er dit bud på årets bedste musikudgivelser?
1. Bon Iver: For Emma, forever ago
Ubetinget årets smukkeste udgivelse. Inderlige og folkede sange fra en mand i skovmandsskjorte.
download - lån på biblioteket - Myspace
2. Portishead: Third
11 år undervejs. Et overraskende, dystert og mesterligt album fra trip-hop pionererne.
download - lån på biblioteket - Myspace
3. TV on the Radio: Dear science
Kræver lidt tid før det kommer helt ind under huden, men du bliver rigt belønnet.
download - lån på biblioteket - Myspace
4. Santogold: Santogold
Santi White blander dub, rock og electro og har lavet i årets sejeste album.
lån på biblioteket - Myspace
5. Vampire Weekend: Vampire Weekend
Tager prisen for årets gladeste album.
download - lån på biblioteket - Myspace
6. Fleet Foxes: Fleet Foxes
Jeg er en sucker for folk og vokalharmonier af denne type.
download - lån på biblioteket - Myspace
7. Cut Copy: In ghost colours
Tager det bedste fra 80′erne. Meget iørefaldende og dansabelt.
download - lån på biblioteket - Myspace
8. Benga: Diary of an Afro Warrior
Årets bedste dubstep-album.
Myspace
9. Hauschka: Ferndorf
Fine minimalistiske kompositioner.
Myspace
10. El Guincho: Alegranza
Overgearet og skønt genremiks af tropicalia, afrobeat, electronica.
download - Myspace
Der udkom også fine albums fra: Deerhunter, Department of Eagles, The Bug, Lykke Li, Wildbirds & Peacedrums, José James, M83, Shugo Tokumaru, Detektivbyrån, Cat Power, Grouper.
8 kommentarer
december 18th, 2008 at 22:40
Great list!
Nice to see Hauschka on it.
december 19th, 2008 at 14:06
Lækker liste! Der er jo kommet rigtig mange fine udgivelser i år - har lidt svært ved at begrænse min egen liste
Vil dog fremhæve Dodos (Visiter), Our Broken Garden (When Your Blackening Shows), T.Raumschmiere (I Tank U), Spejderrobot (Falder baglæns ind i igår), Ratatat (LP3), Nitin Sawhney (London Undersound) - og så en hulens masse elektroniske vinyl-udgivelser
december 23rd, 2008 at 11:28
@ Jürgen - Thanks
Love the Hauschka album. Great music for the wintertime.
@ Camilla - Mange tak
Spejderrobot er jeg også meget begejstret for. Den vil uden tvivl ligge helt i top på en dansk liste, hvis jeg når at lave en. Har endnu ikke nået at lytte til T. Raumschmiere og Our Broken Garden. Dem vil jeg fluks set at få fat i
januar 20th, 2009 at 09:30
Respekt for din gode smag! Jeg har selv nr. 5 + 6 + 7 på min egen liste, som kan ses i sin fulde længde på HvidovreBibliotekernes musikblog (se link).
januar 22nd, 2009 at 16:42
Tak og lige måde! Inspirerende liste. Din 1′ er Phantom Buffalo er et helt nyt for navn for mig. Med den flotte anbefaling bliver jeg nødt til at lytte til den.
Fin blog i har, jeg læser den jævnligt
januar 23rd, 2009 at 11:21
tak for det : )
Ja både Buffalo Phantom-pladen og deres forrige under navnet Ponys er helt unikke.
Skulle vi egentlig ikke linke til hinanden?
januar 28th, 2009 at 09:13
God idé. Vi droppede vores blogroll i sin tid, når vi får lagt den på igen linker vi selvfølgelig til jer.
januar 28th, 2009 at 12:34
Lyder godt tak
Skriv din kommentar