Jakob Bro Trio (jazz)

En af landets mest talentfulde jazzguitarister lægger sammen med sin trio vejen forbi Albertslund Bibliotek.
Med Jakob Bro på guitar, Anders Christensen på bas og Jakob Høyer bag trommerne spiller de denne aften overvejende materiale fra Jakob Bros seneste album "Balladeering" (2009).
Albummet blev indspillet sammen med nogle af jazzens mest prominente navne - Lee Konitz, Paul Motian og Bill Frisell - og imponerede en samlet anmelderskare. Magasinet Jazz Special kårede det som årets bedste jazzalbum, Politiken kaldte det "et usædvanligt og smukt jazzalbum" og Gaffa "Mesterligt ... Et album med stilfærdigt tilbageholdte jazzballader, der alle besidder en særegen, magisk, dragende kraft".
Så der er lagt op til en stor aften med trioen på Albertslund Bibliotek.
Tid: Onsdag den 10. november, klokken 19.15
Sted: Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2
Gratis adgang.
Tilmelding i Informationen på Hovedbiblioteket, telefon 4368 7030