Opdag Pergolesi
Hvert år sine musikalske fødselsdagsbørn! Et af 2010’s første var Pergolesi, som 4. januar rundede 300 år. I den anledning udsender Deutsche Gramophon en cd-trilogi, hvor Claudio Abbado sammen med sit Orchestra Mozart og skiftende solister præsenterer Pergolesi. Den første indeholder et af Pergolesis mest berømte og elskede værker : Stabat mater, og den er er netop nu klar til udlån på biblioteket.
Giovanni Battista Pergolesis liv var kort. Kun 26 år gammel blev han, og man ved meget lidt om hans liv. Så meget desto frodigere blev de legender, der voksede op omkring hans person : en gudernes yndling, som blev revet bort i utide. Og det har nok været for at imødekomme en stigende efterspørgsel, at hans værkfortegnelse indeholder flere uægte - eller i det mindste tvivlsomme - værker end ægte.
De romantiserende beretninger om Pergolesis liv, som florerede i i århundredet efter hans død, har til dels skygget for den kendsgerning, at Pergolesi faktisk var en af sin generations mest respekterede og nyskabende komponister. Han komponerede med lige stor succes i alle tidens genrer, men blev mest berømt for sine kirkelige værker og operaer. La serva padrona (som egentlig er et intermezzo indlagt i en større opera), opføres stadig med jævne mellemrum og er en rigtig lille perle. Da Pergolesi døde, var der stadig mange gode år tilbage i Bach, hvis død i 1750 betragtes som afslutningen af barokken. Men Pergolesi bryder med barokkens musikalske sprog og bliver eksponent for den galante stil, en friere og lettere musik, som i barokkens sidste år trives sideløbende med denne og bliver en vigtig forudsætning for udviklingen af sonateformen.
Stabat mater er Pergolesis sidste værk, skrevet i hans sidste måneder, da han dødssyg af tuberkulose opholdt sig i franciskanerklosteret i Pozzuoli, hvor han ofte før havde søgt lindring for sin sygdom. Han vidste, at denne gang blev den sidste. Det middelalderlige digt om Jesu moder, som står ved korsets fod og ser sin søn dø, er sat i musik utallige gange både før og efter Pergolesi, men Pergolesis udgave har altid haft en helt speciel status. Der står ofte en særlig aura omkring “sidste værk”, “sidste ord”, men Pergolesis Stabat mater er mere end dét. Det er også første gang i kirkemusikkens historie, at operaens udtryksformer får plads i et liturgisk værk. Det blev ikke sidste. Tænk blot på operakomponisten par excellence Rossini’s version 100 år senere! Her kammer det verdslige tonesprog næsten over. Det er to af tidens store stjerner, Rachel Harnisch og Sara Mingardo, der synger henholdsvis sopran- og altpartiet, smukt og bevægende.
Bevægende er også cd’ens andet kirkelige værk, det melodiøse Salve regina. Julia Kleiters rene, klare - man fristes næsten til at sige jomfruelige - sopran er som skabt til Pergolesis hilsen til Jomfru Maria.
Sidste værk er Pergolesis eneste violinkoncert. Den er ikke så kendt, og måske med god grund, men spillet af en violinkapacitet som Giuliano Carmignola, bliver den alligevel høreværdig.
Læs mere om Pergolesi i Grove Music’s online-leksikon (gratis adgang for Albertslund-borgere med lånernummer og pinkode via bibliotekets hjemmeside)
Bestil cd’en her
Tags: Pergolesi
